Garanti og reklamation
Vi giver 5 års garanti på skræddersyede stofgardiner og gardinskinner. Er der noget, der ikke er, som det skal være, så skriv til os via formularen nederst på siden.
Garanti
Hvad dækker garantien?
Garantien dækker fejl i materialer og fremstilling på de stofgardiner og gardinskinner, vi har leveret, for eksempel:
- Fejl i stof, syninger og kanter på skræddersyede stofgardiner
- Gardinskinner, løbere og beslag, der går i stykker eller ikke virker
Garantien gælder i 5 år fra den dag, gardinerne er monteret, når de bruges almindeligt i en privat bolig.
Hvad dækker garantien ikke?
Garantien dækker ikke det, der sker med alle gardiner med tiden, eller skader udefra:
- Almindeligt slid
- Farver, der falmer eller ændrer sig i sollys over tid
- Skader efter forkert brug, uheld eller stød
- Skader fra fugt, røg eller dårligt indeklima
- Vask eller rengøring, der ikke følger plejeanvisningen
- Gardiner, der er ændret, flyttet eller monteret om af andre end os
Hvordan bruger jeg garantien?
Udfyld formularen nederst på siden, og fortæl, hvad der er galt. Send gerne billeder med, og skriv dit ordre- eller fakturanummer, hvis du har det. Kontakt os inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen.
Er fejlen dækket, reparerer eller udskifter vi uden beregning. Garantien kommer oven i din reklamationsret efter købeloven, som altid gælder i 2 år fra levering.
Garantien gælder kun skræddersyede stofgardiner og gardinskinner. Rullegardiner, plisségardiner, persienner, screens, motorer og andre gardiner med mekanik er ikke omfattet. På dem gælder reklamationsretten efter købeloven i 2 år fra levering.
Fejl, bytte og returnering
Hvad gør jeg, hvis der er fejl ved gardinerne?
Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Hvad hvis et gardin ikke passer?
Vi tager selv målene hjemme hos dig. Passer et gardin ikke, fordi vi har målt forkert, laver vi det om uden beregning.
Kan jeg bytte eller returnere mine gardiner?
Nej. Gardinerne syes og fremstilles efter de mål, vi har taget hos dig, og kan derfor ikke byttes eller returneres. De er undtaget fra fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.
Anmeld en fejl
Beskriv fejlen, så kontakter vi dig.